Spring til indhold

EN LEVENDE HISTORIE – DIN HISTORIE

Når man møder fortiden, er det vigtigt at genkende sig selv, se mennesker, føle med dem og lære deres historie. Dette gælder også, når man møder forskellige kulturer i nutiden. Dansk Immigrant Museum samler immigranters livshistorier for at fortælle dem i nutiden og bevare dem for eftertiden. Fremtidige generationer burde kunne møde de mennesker, der har sat deres præg på Danmark i dag. Viden om andre mennesker kan komme både gennem personlige fortællinger, men også gennem det, der formidles af objekter, musik, film og meget mere. For at forstå og fortælle om immigranternes betydning for Danmark samler Dansk Immigrantmuseum genstande, der fortæller om rejsen mellem lande og kulturer og om livet som immigrant.